Du kan, hvis du har udnyttet din kredit, ikke skifte HOVEDkreditor. I hvert fald ikke med kort varsel.
HOVEDkreditoren har til enhver tid adgang til hele din likvide beholdning og administrerer hele din pengestrøm. Det gør din HOVEDkreditor til en processuelt privilegeret monopolist.
Du er retsløs, allerede fordi du kan ikke låne penge af din HOVED-kreditor, hvis du sagsøger den for et aftale- og/eller lovbrud, og du er retsløs, fordi HOVEDkreditoren, der jf. den hidtidige retspraksis, altid kan henvise til, at den ikke har pligt til at lave forretninger med dig, kan påføre dig et vilkårligt stort tab. Et tab, der er langt større end HOVEDkreditorens tilgodehavende.
Oven i alt dette kommer, at HOVEDkreditoren kan øge rentesatsen af jeres NETTOmellemværender ved at indskrænke din kredit.
En HOVEDkreditor kan endog tage dig som gidsel mhp. at lægge pres på dine nære familiemedlemmer og/eller dine kreditorer.
Ejer du en virksomhed, kan HOVEDkreditoren true med at stoppe, eller faktisk stoppe virksomhedens udgående pengestrøm, såfremt du ikke accepterer HOVEDkreditorens aftalebrud og/eller lovbrud. HOVEDkreditoren kan endog – uden at ifalde erstatningsansvar i kontraktsforhold – tilbageholde penge, som ikke tilhører den for at fremkalde virksomhedens konkurs.
Den slags medfører, at du mister din proceshabilitet og retssikkerhed med tilbagevirkende kraft.